Kræver et nyt tag byggetilladelse?

Skal man søge byggetilladelse til nyt tag?

Som udgangspunkt nej. Bygningsreglementets § 5 (BR18, hentet oktober 2026) lister de byggearbejder, der skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse. Nr. 3 omfatter ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, på tre betingelser:

• Arbejdet må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring.
• Arbejdet må ikke udvide etagearealet. En udvendig efterisolering på højst 25 cm regnes ikke som en udvidelse.
• Arbejdet skal udføres efter de præ-accepterede løsninger i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand.

Bygningsreglementets eksempelsamling om ombygninger (opdateret januar 2021) nævner udtrykkeligt udskiftning af tagkonstruktionen og udvendig efterisolering i tagfladen på højst 25 cm som arbejder, der kan udføres uden ansøgning i disse hustyper. Københavns Kommune skriver tilsvarende, at almindeligt vedligeholdelsesarbejde som udskiftning af tag typisk ikke kræver byggetilladelse.

Hvornår kræver nyt tag byggetilladelse?

BR18 § 5, stk. 3 understreger, at en undtagelse fra byggetilladelse ikke fritager fra at overholde og søge tilladelse efter anden lovgivning. Københavns Kommune nævner lokalplaner, servitutter, bygningsfredninger og jordforureningsloven som eksempler.

Hvad hvis taget bliver højere?

Et nyt tag kan blive højere, fx fordi der efterisoleres udvendigt, eller fordi tagformen ændres. I et svar fra Spørg Bolius fra januar 2025 står der, at nyt tag ikke kræver byggetilladelse, men at du skal sikre, at et højere tag fortsat overholder byggeretten eller lokalplanen, og ellers kontakte kommunen. Byggeretten står i BR18 kapitel 8:

• Alle bygninger (§ 176): Kommunen kan ikke nægte et byggeri på højst 2 etager, hvor ingen del af ydervægge eller tag er hævet mere end 8,50 m over terræn.
• Fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse (§ 177): Højden må højst være 1,4 gange afstanden til naboskel og sti, og afstanden til skel mod nabo og sti skal være mindst 2,50 m.
• Sommerhuse (§ 178): Højst én etage, en taghøjde på højst 5,0 m og en ydervæg på højst 3,0 m langs mindst én langside.

Kan byggeriet ikke holdes inden for byggeretten, skal kommunen lave en helhedsvurdering (§ 169), og så kræver arbejdet byggetilladelse (§ 5, stk. 2). Fastsætter en lokalplan andre regler om de samme forhold, gælder lokalplanen i stedet for kapitel 8 (§ 166). Hvordan højder og afstande måles, står i BR18 kapitel 23, så lad kommunen eller en rådgiver regne efter, hvis du er tæt på grænserne.

Må du skifte til et andet tagmateriale?

Bygningsreglementet stiller ikke specifikke krav til materialevalget. Det reguleres i stedet i lokalplaner, byplanvedtægter og lignende, skriver Bolius (ajourført september 2026). Bolius nævner, at det ikke er unormalt, at lokalplaner har præcise krav til tagbelægningens type og udformning, ofte sorte eller røde tagmaterialer, og at nogle kommuner ikke tillader tagbelægning og tagrender af zink eller kobber, hvor regnvandet skal ledes til faskine. For bevaringsværdige og fredede huse er det ifølge Bolius sjældent muligt at få lov til at ændre tagtypen.

Materialet har også betydning for brand. Ifølge Bolius stiller vejledningen til bygningsreglementet ikke krav til tagdækningen på enfamiliehuse, men en tagdækning, der er ringere end klasse BROOF (t2), som fx stråtag, kræver større afstand til skel og anden bebyggelse. Skifter du fra et let til et tungt tag, skal konstruktionen kunne bære det, så få en ingeniør til at regne på spærene. Se Nyt tag: skal undertag, lægter og spær skiftes med?

Hvilke regler gælder, selvom du ikke skal søge?

• Efterisolering. Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres, hvis de er rentable og ikke giver risiko for fugtskader (BR18 § 274). Rentabelt betyder, at årlig besparelse gange levetid divideret med investeringen er større end 1,33 (§ 275). Mindstekravet til loft- og tagkonstruktioner ved ombygning er en U-værdi på 0,12 W/m²K (§ 279). Bolius skriver, at udskiftning af hele tagbeklædningen udløser kravet.
• Fredede og bevaringsværdige huse. De kan være undtaget fra energikravene, hvis kravene strider mod bygningens værdier eller den bevarende planlægning (§ 278).
• Byggeaffald. Giver projektet mere end ét ton affald, skal kommunen have din anmeldelse senest 2 uger før start, og der skal laves en screening for problematiske stoffer som asbest og PCB, ifølge borger.dk.
• Asbest. Er taget af asbestholdige plader, gælder Arbejdstilsynets regler. Se Må man lægge nyt tag oven på et asbesttag?
• BBR. Københavns Kommune minder om, at det er ejerens ansvar at indberette korrekte oplysninger til BBR, også når der ikke kræves byggetilladelse.
• Solceller. Solceller på taget kræver normalt ikke byggetilladelse, men det gør de fx, hvis de påvirker brand- eller konstruktionsforhold, udløser en helhedsvurdering, eller huset er fredet eller bevaringsværdigt, skriver Københavns Kommune.

Sådan tjekker du reglerne for dit hus

1. Find lokalplanen for dit område hos kommunen, og læs bestemmelserne om tage, materialer, farver og bygningshøjde.
2. Tjek de tinglyste servitutter på din matrikel. De kan ifølge Bolius også indeholde krav til tagets udformning.
3. Undersøg, om huset er fredet eller udpeget som bevaringsværdigt.
4. Bliver taget højere, så tjek byggeretten i BR18 kapitel 8 eller lokalplanens højdebestemmelser.
5. Er du i tvivl, så kontakt kommunens byggesagsafdeling, før du går i gang. Det anbefaler både Bolius og Københavns Kommune.

Vil du vide mere om bygningsreglementet generelt, kan du læse Hvad er BR18? Priserne finder du i Hvad koster et nyt tag? Vil du have en tømrer til at se på opgaven, kan du kontakte os eller læse mere om tagrenovering.